Alkohol og rusmiddelpolitik

På Niels Brock ønsker vi, i samarbejde med vores elever og deres forældre, at være med til at skabe en sund kultur omkring de unges alkoholindtag, uden at de unges alkoholforbrug skubbes ud i utrygge rammer. 

En stor del af de unges alkoholindtag sker uden for skolen, hvorfor dialogen og samarbejdet med de unge og deres forældre er helt afgørende. Årligt arrangeres temaaftner med DrugRebels for forældrene. 

 

Skolens dagligdag

I skolens dagligdag er alkohol ikke tilladt.

 

Studieture

Studieture indgår, som udgangspunkt, i den almindelige hverdag, men der kan dog – efter aftale mellem rektor og rejselærerne – og i helt særlige tilfælde dispenseres herfor på studieture (aldrig på introture).

 

Fredagscafeer og fester 

Alle gymnasiefester er lukkede fester, kun for gymnasiets eller Niels Brock gymnasiernes elever og der er altid personale til stede ved gymnasiernes arrangementer.

Der udskænkes aldrig drikke med alkoholprocent over 6% ved fester arrangeret af Niels Brock. Dog kan der ved Gallafestmiddagen serveres vin til middagen. 

Elever, der ved ankomst eller adfærd under festen, viser at have indtaget for meget alkohol, eller på anden vis påvirkede, sendes hjem, og elevens hjem kontaktes.

 

Andre rusmidler

På Niels Brock tolererer vi ikke brug af euforiserende stoffer (jf Sundhedsstyrelsens liste over stoffer). Møder elever påvirket op til undervisning eller andre aktiviteter, herunder fester og studierejser, vil de blive hjemsendt og potentielt bortvist. Bliver en elev taget med stoffer på skolen eller til skolens arrangementer, bliver eleven permanent bortvist og om nødvendigt politianmeldt. Hjemsendelse fra studierejser sker for egen regning jf. Niels Brocks rejsekoncept.

Skolen kan anmode elever om frivilligt at medvirke til en test for alkohol og andre rusmidler, hvis der en begrundet formodning om, at eleven er påvirket.

 

Alkoholfrie aktiviteter og alkoholfrie drikkevarer 

På Niels Brock er der allerede etableret adskillige alkoholfrie sociale arrangementer, så som filmaften, comedy-night, lan-party eller bordfodboldsturnering, ligesom der naturligt serveres attraktive alkoholfrie alternativer i baren til festerne.  

HHX elever laver opgave i sofaen på Niels Brock NVG