IBB

Globalt udsyn

Forstår og taler du engelsk på et højt niveau? Har du eventuelt allerede erfaring med at bo og læse i udlandet? Så er IBB, International Business Baccalaureate, relevant for dig, men ikke en forudsætning. IBB er Danmarks eneste HHX, hvor undervisningssproget er engelsk. Det gælder selvsagt ikke sprogfagene og dansk.

Du vil hos os opleve et meget levende studiemiljø præget af vores store fokus på internationale forhold og internationale virksomheder. På 2. år kommer du på et 8-ugers studieophold i lande som fx Canada, England og Irland. På 3. år skal du i praktik i en international virksomhed eller organisation. Da kultur betyder meget, når man arbejder internationalt, har du også faget kulturforståelse C.

 

Campus
Mulighederne på IBB

IBB High School

Mulighed for studieophold i 16 uger

På 1. år får du mulighed for at være på studieophold i 16 uger i Toronto, Canada eller Californien, USA. I er afsted i perioden februar til maj. Du bor privat hos en familie, som du indgår aktivt i. Du er ude på destinationen med din IBB-klasse, og I følges ad i alle 16 uger. Du har den samme undervisning, som IBB’erne har herhjemme, men med de undervisere og i de omgivelser, der er på den highschool/college, som vi samarbejder med. Studieopholdet har ud over de faglige aktiviteter også planlagte sociale aktiviteter. Du får den fulde oplevelse af at leve ude, og samtidig er du en dansk gymnasieelev.

 

IBB Shipping

Kombinér logistic og internationalt udsyn

På IBB Shippinglinjen får du ikke blot kendskab til hverdagen ude i en virksomhed, du opnår også viden og erfaring i løbet af gymnasieårene, som du kan bruge i dit fremtidige karriereliv. Skibsfart er Danmarks største enkeltstående eksporterhverv og en branche i rivende udvikling. Den store interesse for og optag på vores engelsksprogede IBB-studieretning på HHX har gjort det muligt at starte en shippinglinje under IBBen. Dermed styrker vi din faglighed og sikrer dig en direkte kontakt til virksomheder gennem alle tre år på uddannelsen.