Fysik B

Fysik B åbner mange døre til spændende videregående uddannelser. Du skal blandt andet have haft Fysik på B-niveau, hvis du gerne vil læse idræt, har ambitioner om at gøre karriere som tandlæge eller vil søge ind på en af de mange spændende uddannelser på DTU.

Når du læser enkeltfag Fysik B som suppleringskursus på Niels Brock GSK, så får du en grundviden, som gør dig klar til at fortsætte på en videregående uddannelse. På Fysik B bliver du blandt andet klogere på forskellige teorier, modeller og eksperimenter, og så lærer du at begå dig i et laboratorium. Du kan vælge mellem supplering fra 0 til B eller C til B. 

Vi tilbyder følgende kurser:

Fysik C-B (Periode: 6/1-19/5 2025 - Undervisningsdage: Man+Ons - Tidsrum: Kl. 17:00-21:00 - Eksamen: Maj/Juni 2025)
Fysik 0-B (Periode: 24/2-19/5 2025 - Undervisningsdage: Man-Tor - Tidsrum: Kl. 15:40-21:00 - Eksamen: Maj/Juni 2025)
Fysik C-B (Periode: 7/7-8/8 2025 - Undervisningsdage: Man-Fre - Tidsrum: Kl. 08:10-13:45/15:35 - Eksamen: August 2025)

HHX DIG_dreng_pige_glas_science
Formål og undervisning

Formålet med fysik B supplering er at styrke dine kompetencer inden for fysikkens verden. Du lærer blandt andet at identificere og opstille modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge. Fysik er nemlig et middel til at forstå verden gennem begreber og modeller.På Fysik B får du kendskab til et bredt udvalg af fysiske modeller og arbejder med forskellige eksperimenter, og du lærer at forklare fysiske processer og fænomener. Det kan fx være, de nyeste astronomiske opdagelser og kosmologiske teorier, radioaktivitet eller simple elektriske kredsløb. Du bliver desuden i stand til at opstille og udføre egne fysiske eksperimenter og til at analysere og beskrive dine resultater. Fysik B undervises efter STX bekendtgørelsen. Er du interesseret i at vide mere om fagets indhold, kan du læse mere i STX bekendtgørelsen her. 

Praktiske oplysninger

For at blive optaget på et suppleringskursus skal du have en afsluttet gymnasial eksamen. Du kan søge ind, hvis du har f.eks. STX, HF, HHX, EUX, HTX, GIF, GU (Grønland) eller en afsluttet erhvervsuddannelse.

Fysik B afsluttes med en mundtlig eksamen. Den mundtlige eksamensdato får du oplyst af din underviser på kurset. Eksamen foregår med fysisk tilstedeværelse i København.

GSK online giver dig maksimal fleksibilitet og præcis samme undervisningsindhold og antal obligatoriske hjemmeopgaver som på suppleringsfag med almindelig fremmødeundervisning.

Vi gør meget ud af online undervisning på GSK. Online undervisning er ikke selvstudium, hvor du er overladt til dig selv.

På GSK har du en fast underviser, som vil være tilknyttet dit kursus fra start til slut. Din underviser tilrettelægger din undervisning med stor variation, således at du har mulighed for blandt andet at gå i dialog, deltage i webinarer, læse tekster og lave skriftlige opgaver. Motivation og variation er vigtigt for læreprocessen, og det er vigtigt, at du som kursist har mulighed for sparring og løbende feedback. Online-undervisningen er bygget op, således at du arbejder grundigt med målsætninger fra læreplanen - så du ved endt kursusgang er klar til den fysiske eksamen på skolen.

Du skal sætte ca. 20 timer af hver uge til undervisning og obligatoriske skriftlige opgaver, hvis du vil have det optimale ud af dit online kursus på GSK her på Niels Brock.

Det stiller særlige krav til dig som studerende at læse online.

Du skal være kontinuerligt studieaktiv, logge ind på vores læringsplatform mitnielsbrock.dk, aflevere opgaver, læse, besvare interaktive quizzer osv..

Du skal også deltage i ugentlige webinarer, som typisk er fastlagt om eftermiddagen eller aftenen. Der er mødepligt til webinarerne.

 

At studere online er fleksibelt, men det kræver også selvdisciplin og flid. Onlineundervisningen er lige så tidskrævende som almindelig undervisning.

Hvis du ikke er studieaktiv, risikerer du at blive udmeldt og miste muligheden for at tage din eksamen.

GSK-kurser, også onlinekurser, er i udgangspunktet et éngangstilbud til dig om at kunne supplere din eksamen, så du kan komme ind på den videregående uddannelse, du ønsker.

Bemærk, at du kan kun søge om ungdomskort i perioder, hvor du samtidig er SU berettiget. Det vil sige i måneder hvor du har undervisning. Du skal søge senest 14 dage før du starter på gymnasial supplering i København.