Mistrivsel og SPS

Deltagelse på dette kursus er gratis.

Flere og flere unge unge mistrives og har svært ved at navigere på arbejdsmarkedet. Antallet af unge på erhvervsuddannelserne, der modtager særlig pædagogisk støtte (SPS), er stigende. Mange undersøgelser peger på, at antallet af unge med diagnoser ikke bliver mindre i de fremtidige generationer.

Hvordan kan du støtte og fastholde en elev, der mistrives eller har brug for særlig pædagogisk støtte, så eleven kan gennemføre sin kontoruddannelse?

Det stiller vi skarpt på i ’Kursus om elever, der mistrives eller har brug for særlig pædagogisk støtte’.

Om kurset

Kurset vil styrke dig, der er elev- eller oplæringsansvarlig. Du vil få en større viden om de mest udbredte diagnoser blandt unge på erhvervsuddannelserne, samt forslag til værktøjer, der kan støtte og hjælpe din elev i hverdagen. Vi vil også komme ind på, hvordan du kan spotte mistrivsel og gribe den svære samtale an.

Kurset varer en dag fra klokken 9 til 15.

Vi har modtaget AUB-midler til kurset, hvorfor deltagelse på kurset vil være gratis for dig.

OBS: Der er maksimalt plads til 25 deltagere pr. kursus. Vi tager forbehold for aflysning ved for få deltagere.