Bæredygtighed og ESG-rapportering

På dette kursus får du en forståelse af ESG (Environmental, Social, and Governance) og dets betydning for virksomheder. Du vil lære at afdække, hvordan din virksomhed påvirker den grønne omstilling, identificere muligheder for optimering samt beregne nøgletal til jeres ESG-rapportering.

På kurset bliver du bedre til at forstå og arbejde med de gældende regler for ESG. Her er nogle af de centrale emner, vi vil gennemgå:

  1. FN’s 17 verdensmål: Du får et grundlæggende kendskab til FN’s 17 verdensmål og deres betydning for bæredygtig udvikling.
  2. Bæredygtighed og praksis: Vi udforsker begrebet bæredygtighed og hvordan det kan relateres til virksomheders daglige praksis.
  3. Teorier og begreber: Du får kendskab til udvalgte teorier, begreber og modeller inden for bæredygtighed.
  4. Refleksion og praksis: Vi diskuterer, hvordan teorier og begreber om bæredygtighed kan anvendes i praksis og reflekteres over i din virksomheds kontekst.
  5. ESG-rapportering: Du lærer om ESG-rapportering, herunder beregning af nøgletal og identifikation af områder, hvor virksomheder kan forbedre deres ESG-præstationer – og så laver du en mindre ESG-rapport for din virksomhed.
Niels_Brock_Lederakademiet_1109-kopi.jpg
Fagets indhold

Efter kurset kan du indgå i din virksomheds arbejde med ESG-rapportering. Du vil lære at benytte værktøjer og metoder til kortlægning af data, så du kan bidrage til din virksomheds bæredygtighedsrapportering og udarbejdelse af ESG-nøgletal. Du vil lære at identificere initiativer og konkrete handlinger til optimering og forbedring af jeres grønne omstilling. Dette kursus er derfor ideelt for dig, der enten allerede arbejder med eller gerne vil arbejde med bæredygtighedsinitiativer i din virksomhed.

Som forberedelse til kurset skal du bl.a. finde og se på din virksomheds nuværende strategi for bæredygtighed (hvis den har en) og finde relevante områder, hvor din virksomhed kan bidrage til og arbejde med den grønne omstilling og bæredygtighed. Så du kan lave en mindre ESG-rapport for din virksomhed.

Faget indledes opstartsworkshop og herefter fire selvstudiedage, der afvikles indenfor en 14 dages periode.