Privatlivspolitik til jobansøgere hos Niels Brock

I forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere til Niels Brock indsamler og behandler vi dine personoplysninger, når vi vurderer din ansøgning. Personoplysningerne indhenter vi gennem din ansøgning, CV, karakterudskrifter, bilag og søgninger på de sociale medier og andre officielle kanaler og eventuelt gennem referencer fra tidligere arbejdsgivere.

1.1 Almindelige personoplysninger

Som led i rekrutteringsprocessen hos Niels Brock, Nørre Voldgade 34, 1358 København K, CVR-nr. 60798419, ("Niels Brock"), behandles bl.a. følgende almindelige personoplysninger om dig: navn, kontaktoplysninger, fødselsdato, uddannelse og referencer.

Hvis du bliver bedt om at gennemføre personprofiltest og kognitiv test i forbindelse med rekrutteringen, behandler vi også resultaterne af disse. 

1.2 Følsomme personoplysninger og CPR-nummer

Der behandles som udgangspunkt ikke følsomme personoplysninger om dig.

Du bør kun indsende nødvendige og relevante personoplysninger, når du søger et job hos Niels Brock. Derfor bedes du venligst undlade at sende os dit CPR-nummer, oplysninger om politisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold m.v. Vi henstiller desuden til, at du anonymiserer/overstreger eventuelt CPR-nummer på karakterudskrifter mv., da vi ikke har brug for at behandle dit CPR-nummer i rekrutteringsprocessen. Hvis du lider eller har lidt af en sygdom, der vil have væsentlig betydning for din arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde, skal du senest under en eventuel jobsamtale oplyse os om dette, hvorefter vi i tilfælde af relevans vil behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med de persondataretlige regler.

1.3 Oplysninger om strafbare forhold

Såfremt du tilbydes ansættelse, kan du blive bedt om at fremvise en straffeattest, men vi behandler ikke sådanne personoplysninger i forbindelse med selve ansættelsesprocessen. 

1.4 Oplysning om CPR-nummer

Såfremt du tilbydes ansættelse, vil du blive bedt om at fremsende CPR-nummer til brug for oprettelse af dig som medarbejder på Niels Brock.

Vi behandler dine personoplysninger med det formål at vurdere dig i forhold til en konkret stilling hos Niels Brock. Retsgrundlaget for vores behandling er databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1)(b) om indgåelse af kontrakt eller interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(b). Personprofiltest og kognitiv test samt indhentelse af referencer behandles på baggrund af dit samtykke i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a).

Niels Brock har antaget visse databehandlere, som udfører en række opgaver på vegne af os. Disse databehandlere får adgang til dine personoplysninger. Databehandlerne kan dog alene lovligt tilgå og behandle dine personoplysninger på egne af os for at opfylde de specifikke formål, der er fastsat af os. Databehandlerne kan f.eks. være udbydere af personlighedstest, rekrutteringssystemer og andre IT-løsninger.

Dine personoplysninger overføres som udgangspunkt ikke til et tredjeland. 

I det omfang dine personoplysninger overføres til tredjelande, dvs. lande uden for EU/EØS, sikrer vi et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for en sådan overførsel f.eks. ved indgåelse af EU-standardkontrakter med modtageren af oplysningerne eller anvendelse af modtagere, som er underlagt særlige certificeringsmekanismer såsom EU-US Privacy Shield aftalen i tilfælde af overførsel til USA. Du kan anmode om at få en kopi af overførselsgrundlaget udleveret fra Niels Brock.

Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt til at opfylde de formål, der er beskrevet ovenfor. Vi opbevarer således dine personoplysninger, indtil den specifikke stilling er besat, og rekrutteringsprocessen er afsluttet. Hvis du bliver tilbudt en stilling hos Niels Brock, vil dine personoplysninger blive en del af din personalesag i HR. Hvis du får afslag på stillingen hos Niels Brock, opbevarer vi dine personoplysninger i op til 5 måneder efter endt rekruttering, hvorefter de slettes. Personprofiltest og kognitiv test slettes efter maks. 5 måneder.

Personoplysninger, der ikke længere er nødvendige til at opfylde de formål, der er beskrevet ovenfor, slettes som udgangspunkt løbende.

Under visse omstændigheder har du som registreret en række rettigheder. Som udgangspunkt omfatter det en ret til at få indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig, ret til at få personoplysninger om dig berigtiget, hvis disse er urigtige, ret til sletning ved opfyldelse af visse betingelser, ret til begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger og ret til indsigelse. Du kan også have ret til dataportabilitet ved opfyldelse af visse betingelser. I givet fald har du ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format og få disse personoplysninger transmitteret til en anden dataansvarlig virksomhed uden hindring fra os, hvis teknisk muligt. Du kan læse mere om dine rettigheder herom i Datatilsynets vejledning på www.datatilsynet.dk.

 Vi har iværksat en række foranstaltninger for at beskytte dine personoplysninger og sikre dine rettigheder. Da der sker en behandling af dine personoplysninger, kan du gøre brug af de ovenfor oplistede rettigheder. Som nævnt gælder rettighederne dog alene under visse omstændigheder.   

Har du spørgsmål angående behandlingen af dine personoplysninger, ønsker du at udøve en af ovennævnte rettigheder, eller er du uenig i den måde, som vi behandler dine personoplysninger, kan du kontakte Niels Brock på brock@brock.dk. Du har også mulighed for at klage til Datatilsynet, som er den myndighed i Danmark, der fører tilsyn med bl.a. virksomheders behandling af personoplysninger. Kontaktoplysninger på Datatilsynet er tilgængelige på deres hjemmeside: www.datatilsynet.dk.

Denne privatlivspolitik vil blive opdateret og ændret med jævne mellemrum, samt når det er nødvendigt som følge af lov- og praksisændringer på databeskyttelsesområdet. Vi anbefaler derfor, at du løbende holder dig orienteret. 

Dato for seneste ændring af privatlivspolitikken: 20. marts 2019